NYHEDER
Nyhed

Et tværkulturelt møde i musikkens verden

Billede
juli 3, 2018
af Morten Alfred Høirup

Den rumænske cimbalom-spiller George Mihalache, den dansk-polske el-bassist Andrzej Krejniuk og jeg selv, spiller en blanding af traditionel musik fra vores respektive lande og egne kompositioner, krydret med gamle danske sange om sorg, glæde og kærlighed – og andre universelle emner.

Vi er alle erfarne musikere og har hver især rejst verden rundt med mange forskellige bands og spillet alle mulige former for musik, lige fra sigøjnernes inciterende bryllupsmusik over den djærve danske folkemusik, til den improviserende fusionsjazz, og når vi mødes og medbringer hver vores musikalske opvækst og baggrund, opstår det man i dag så smukt kalder Verdensmusik.

Det glæder vi os til at spille for dig. Vores første koncert er i Lundtofte Kirke i Kgs. Lyngby d. 24. oktober kl. 19:30. Ses vi?