Orkestre

Morten Alfred & Vingården

Lyt og del

Ny nordisk musik dyrket, høstet og raffineret i vores musikalske vingård

”Det talstærke publikums taktfaste bifald udløste et ekstranummer: ”Slottet”, der indledtes i violinen med en smuk ballade, som saxofon og guitar gled ind i. En meget sangbar melodi, lige til at nynne med på – og det gjorde publikum så sandelig, også i den grad. En dejlig afslutning på en fornøjelig koncert.Helsingør Dagblad, aug. 2023

Morten Alfred & Vingården spiller musik fortrinsvis komponeret af Morten Alfred Høirup, forarbejdet og forædlet af kvartetten som består af professionelle folk fra den danske musikscene. Repertoiret består af melodier som er modnet på den danske og internationale folkemusikscene, såvel som ny friske kompositioner.

Morten Alfred & Vingården fra venstre mod højre: Martin Strange Lorenzen, Kristian Bugge, Charlotte Andersson & Morten Alfred Høirup

Morten Alfred & Vingården er, udover Morten Alfred selv på guitar, munharmonika og sang, violinist og rigsspillemand Kristian Bugge, saxofonist Charlotte Andersson og klarinettist Martin Strange Lorenzen. De fire udgav albummet Høstfesten på pladeselskabet Go Danish Folk Music i sensommeren 2026.

Musikken er skrevet til at lytte såvel som til at danse til, og bandet spiller gerne til dans, ofte i samarbejde med deres gode ven og allierede, Dansemester Henrik 'fra Stevns' Larsen.

Sangene handler om livet vi lever, om sorger og glæder og sjov og ballade. Trioens repertoire består af titler som Ingelas Vals, Vals til en gammel svensk dame, Mit Orkester, Ny Bourrée/Vingården, Vejen jeg går, Balladen om huset ved havet og Høstfesten 

Morten Alfred har komponeret musik fra han var helt ung og har bl.a. modtaget en Danish Music Award som Årets Danske Folk Komponist i 2004. Han udgav i forsommeren 2022 nodesamlingen Ingela’s Waltz – 25 New Danish Folk Melodies, som inkluderer forslag til akkorder og historier om et langt liv på rejse med musikken.

Vingårdens lyd farves af musikernes baggrund i bl.a. traditionel dansk folkemusik, barokmusik, kirkemusik, skiffle musik, bryllupsmusik og meget mere, og kvartetten spiller løbende på spillesteder, festivaler og i kirker i Danmark og udland.

Charlotte Andersson: Saxofoner, sang

Er uddannet saxofonist, sanger og organist, og har bl.a. gæsteoptrådt i Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkester og Operaen i Malmø. Andersson har turneret med barokmusik og nyere kompositionsmusik i Norden, Storbritannien, USA, og Sydkorea. Hun var med til at starte Copenhagen Saxophone Quartett med hvem hun modtog DR P2s Pris i 2003 for bedste kammermusikindspilning. Er desuden kendt for sit arbejde med trioen Petri-Fischer-Andersson (med blokfløjtespiller Michala Petri og jazzguitarist Jacob Fischer), og med komponist og jazzpianist Thomas Clausen.

Kristian Bugge: Violin, sang

Blev i 2014 udnævnt som medlem af ’Danmarks Rigsspillemænd’, en eksklusiv forening bestående af omkring en snes spillemænd som i særlig grad har udmærket sig inden for den traditionelle danske spillemandsmusik. Kristian Bugge har modtaget en stribe priser, her i blandt DR’s Radium Pris i 2004 og en Danish Music Award som ’Årets Danske Folk Instrumentalist’ i 2016. Han turnerer løbende i store dele af verden, ikke mindst i USA, med harmonika/violin duoerne Gangspil og Jensen & Bugge. Optræder desuden med Jagdselskabet, Wenzell & Bugge, samt med folk bigbandet Det Yderste Hav.

Morten Alfred Høirup: Guitar, mundharmonika, sang

Spillede fra ganske ung i sin fars bryllupsorkester, og blev efterhånden en del af den danske og internationale folkemusikscene. I snart fire årtier har Morten Alfred turneret over store dele af verden med traditionel såvel som ny dansk musik. Han har i den forbindelse modtaget en række Danish Music Awards (10), her i blandt ‘Årets Danske Folk Komponist 2004’, og ’Årets Traditionspris 2016’ (Sammen med bl.a. Kristian). Morten Alfred  er nok især kendt for sit arbejde med violin- og guitarduoen Haugaard & Høirup (1998 – 2008), folk/world ensemblet Himmerland (2010 – 2015), og den dansk-finsk- amerikanske trio American Café Orchestra.

Martin Strange Lorenzen: Klarinet, basklarinet

Kendt som en virkelig kompetent, energisk og inspirerende klarinettist, uddannet i traditionel dansk folkemusik, med speciale i den store dybe basklarinet. Martin kommer ud over scenekanten, og dér hvor han er, der sker der noget. Han er desuden en dygtig underviser og en medrivende danseinstruktør. Martin spiller over det ganske land, og i bl.a. Sverige, Tyskland og USA med bands som Mads Hansens Kapel, Rune Barslund & Martin Strange Lorenzen Duo og med duoen Paganini (Kofoed & Strange)