Morten
Alfred
Høirup
Den første weekend i august skal jeg spille med min gamle far, Fin Alfred Larsen, på den 39. “Bardentreffen Nürnberg”, som i år markerer at det er nøjagtigt 100 år siden Tyskland erklærede krig mod Rusland og et par dage efter mod Frankrig, og på den måde var med til at indlede 1ste verdenskrig.
Overskriften er “Krieg und Frieden”, og opgaven er at synge soldatersange og fredssange fra Danmark, både de alvorlige sange om nød og ulykke og de mange friske soldatersange, som fodtusserne brugte til at holde humøret oppe med. Vi kommer til at arbejde med en oversætter på scenen, og det bliver spændende og underholdende at se den gamle fortælle sine mange historier til et tysk publikum gennem tolk.
Vi har med velvillig hjælp fra festivalen sørget for at få et par dage i Nürnberg – det er længe siden jeg har været på storbytur sammen med den gamle, det skal nok blive sjovt, der skal bl.a. kigges efter underlige instrumenter, navertøj og tysk øl, naturligvis
Se mere på: www.bardentreffen.de